FAQ (ofte stillede spørgsmål)

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)


Har du låst dig selv ude?

Du har mulighed for at blive låst ind i din lejlighed.

Kontakt Peter Wulf for mere information.  

Hvor skal mine gæster parkere?

Ved parkering af personbil henvises gæster til at benytte p-kælderen under bygningen. Se regler der gælder ved nedkørslen til bygningen. I kælderen finder du p-pladser markeret med et grønt skilt. Disse er gæsteparkeringspladser.  

Hvis du venter håndværkere, flyttebil eller udbringning mv. henviser vi til at benytte p-kænderen, hvis køretøjet er under 2 meter. Se eventuelt mere under FAQ om bomløsning på Ø1. 

Mit glasværn er blevet mælkehvidt. Hvad gør jeg?

Dit glasværn kan udskiftes. Du skal selv betale, men Ejerforeningens bestyrelse faciliterer ved en evt. udskiftning. Kontakt bestyrelsen.



Det bipper i min lejlighed. Hvad kan det være?

Fugtmåleren er fastgjort i en snor i teknikrummet bag spejlet i badeværelset. Batteriet til fugtmåleren skal med jævne mellemrum skiftes. 

Vil du teste om fugtmåleren virker, kan du stille den med metalfødderne på en fugtig serviet. Hvis den bipper, betyder det, at den registrerer fugt, som den skal.

Hvis den bipper konstant, betyder det måske, at batteriet skal skiftes.

Det ser ud som om mine rør i teknikskabet er tærede. Hvad gør jeg?

Såfremt der sker en vandskade som følge af manglende udskiftning af fittings, har den enkelte ejer ansvar herfor og vedkommendes forsikring skal betale.

Hvis du oplever at dine rør i teknikskabet ser ud som nedenfor så ret henvendelse til en fra bestyrelsen og vil vil sætte dig i kontakt med en, der kan udbedre skaden.

 

 

Afholdes der sociale arrangementer i ejerforeningen?

Der er tradition for at mødes og fejre sankthans. 

Derudover afholder vi også et julearrangement, hvor vi mødes med vores naboer om noget godt at spise. 

Invitationerne til disse arrangementer får I i Lighthouse Nyt. Der bliver også hængt invitationer op i elevatorene i bygningen. 

 

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil have lavet flere nøgler til min lejlighed?

Nøgler kan bestilles gennem Peter Wulff  på: peterwulffman@gmail.com

Min ventilationsskakt på badeværelset virker ikke optimalt. Hvad kan jeg gøre?

Nogle lejligheder har udfordringer med at få ventilationen til at fungere optimalt på badeværelset. Vi har været i kontakt med en tekniker, som oplyser, at man kan øge suget i sit ventilationssystem ved at støvsuge ventilationsskakten.  

Mit afløb i køkkenet er sløvt. Hvad gør jeg?

Faldet i rørene i bygningen er ikke særligt stort, så vi skal være opmærksomme på dette ved dagligt brug. Et godt råd er en gang om ugen at sætte proppen i køkkenvasken, fylde vasken med så varmt vand som muligt og så trække proppen op. Gør dette ad nogle omgange og ofte kan man høre om der kommer 'gang i systemet'. 

Er dit afløb helt stoppet så tag fat i en VVS'er.

 

Hvem anbefaler Ejerforeningen til VVS-opgaver?

Som Ejerforeningen anbefaler vi TJ VVS til stort og småt VVS arbejde.
Du kan læse mere om TJ VVS på følgende link: 
https://tj-blik.dk/